Hestestalden nær Frederiksdal slot er sammen med de andre bygninger omkring slottet en vigtig del af det samlede og velbevarede historiske herregårdsmiljø. Også den dag i dag anvendes bygningen aktivt som rideskole. I opgaven lå, at vi på én gang skulle bevare den historiske stald og gøre den anvendelig i brug. Således blev der i forbindelse med udskiftning af en større mængde råddent tømmer også fremstillet ekstra støbejernsvinduer samt etableret en stalddør i gavlen. Nogle af de gamle båse blev nænsomt demonteret og der blev rokeret rundt på dem, så båsene blev færre til gengæld for et større areal til de opstaldede heste. Restaureringen i dette projekt indebar altså udover udskiftning af råddent tømmer, at en historisk hestestald, som ikke overholdt gældende standarder for hestehold og -aktivitet, igen kom til sin brugsret.